At søge uden at finde
Problemet med denne søgen efter os selv er, at vi ikke finder os selv ved at rejse jorden rundt, ved at købe skabevise med tøj eller ved at tabe de berømte kilo. For det nytter ikke at kigge udad. I stedet skal vi se indad. Derinde et sted gemmer vi os. Men det har vi ikke altid gjort. Hvad var det, der skete?
Vores oprindelige essens
Når vi er helt små, søger vi ikke, vi bare ‘er’. Vi kommer til verden med en essens, der råder over en række kvaliteter, hvoraf nogle er mere tydelige hos nogle børn end hos andre. Du kender det, når du ser små babyer; nogle er meget udadvendte, andre mere tilbageholdne og så videre.
Opdagelsens spor
Men der går ikke mange år, før vores forældres – velmente – opdragelse sætter sine tydelige spor på os. Vi lærer, at vi ikke må det ene, men gerne må det andet, og snart bliver vi opmærksomme på omverdenens krav. Og så begynder spørgsmål som: Hvornår er jeg sød? Hvornår er jeg urimelig? Hvornår er jeg uartig? at regere. Da vi eksempelvis har lært, at vrede er upopulært, prøver vi at gemme den bag en maske.
Historier bliver til virkelighed
Efterhånden bliver det svært at være dem, vi er. Vi begynder at fortælle historier om os selv. Disse historier udgør vores holdninger, overbevisninger – vores såkaldte personlighed eller ego. Egoet er altså ikke noget, vi er født med. Det er noget, vi skaber, når vi har set nok til, at vi kan fortælle historier.
Hvem skal jeg være i dag?
– For vi skal jo være nogen! Vi er nødt til at vide, hvem vi skal være, når vi står op om morgenen. Men problemet med disse historier er, at hos mange af os, er der stor forskel på vores historier og vores essens.
Egoet er en dårlig kopi
Vores pointe er, at vi i virkeligheden ikke er som dette ego, vi opfører os bare automatisk som om, vi var det. Men egoet lægger en masse begrænsninger på os. Historier om hvad der er rigtigt, forkert, sødt, ondt og så videre gør os bange og gør, at vi ikke tør sige, hvad vi mener.
”Bare jeg kunne finde mig selv”
Vi mener, at vi kan finde tilbage til vores essens, hvis vi kan blive bevidste om, hvilke historier vi fortæller os selv. Så kan vi nemlig gøre noget ved dem og lade dem falde væk. – Man skal spørge sig selv, om man virkelig mener, det man går rundt og siger, man mener, om alt det, jeg tror er mig, måske slet ikke holder.
