Stop lige op!
Glimmer

Stop lige op!

For at skrive denne artikel har jeg tastet ca. 3000 gange på tasturet og dobbeltklikket 6 gange.
Det er ikke sundt for ryg, fingre eller håndled, men takket være et gratis program har jeg trods alt fået en lille pause hvert 20. minut.

Husk pauser

Programmet hedder Ergosencor. 
Det kan downloades fra Trygs hjemmeside og viser sig som et lille ikon nede i venstre hjørne.
Når du højreklikker på ikonet kan du se, hvor mange gange du har dobbeltklikket med musen og hvor mange gange du har tastet i løbet af dagen.
Du kan også indstille programmet til at minde dig om at holde pauser med jævne mellemrum.
Hvis du vælger at holde pause hver 30. minut, akn du passende lave en af de meget enkle øvelser for skulder, ryg og hænder, som findes i programmet.  

Skift stilling

Det værste vi kan gøre for vores krop er at sidde i den samme stilling i for lang tid ad gangen. Især hvis vi i forvejen sidder dårligt.
Derfor er det en god ide at få den lille pause fra skærmen og lige runde kollegaens bord, lave en øvelse eller bare skifte stilling.
På nettet kan du også registrere dig som bruger. 
Det er gratis, og du får blandt andet adgang til et stort opslagsværk om ergonomi.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere