Selvstændig og glad

28 år, mor til en datter på 4 og ejer af en virksomhed med ca. 50 ansatte. Maiken Rosgaard er udefra set lidt af en solstrålehistorie. Hun var kvinden, der bragte romantik tilbage i boligen, da hun for 4 år siden stiftede firmaet Kosiskabet og sendte en kollektion af blomstrede og feminine tekstiler ud i butikkerne. Siden da har Maikens puder, fleecetæpper og badekåber fundet vej ind i mange kvinders hjem, og firmaet har vokset sig stort og sundt.

Den dummeste i klassen

Umiddelbart lå det ellers ikke i kortene, at Maiken skulle blive en ambitiøs forretningskvinde.
– Jeg var en af de dummeste i klassen og gik på en læseklinik for at kunne følge med. Men trods alle anstrengelserne fes den bare ikke ind, så mine forældre tog mig ud af læseklinikken og flyttede mig til en skole i Århus, fortæller Maiken. Samtidig forsøgte hendes forældre sig med en alternativ behandlingsform, hvor Maiken ved hjælp af lydterapi fik trænet hjernehalvdelene op, – og det hjalp! Fra at være klassens dummeste gik Maiken nu til at være en af de bedste og gik ud af niende klasse med et snit godt over de 10. 

Spionage

Efter at have taget en EFG og stået nogle år i møbellære, ville Maiken ud at se lidt af verden. Men i stedet for den obligatoriske rygsæktur til Østen, valgte Maiken en lidt anden vej. 
– Jeg startede min bil, kørte ned gennem Tyskland og gik til jobsamtaler hele vejen dernedad. Jeg skulle dog helt ned til Østrigs grænse, før der var bid, griner Maiken. I byen Rosenheim fik hun job i en møbelforretning, hvor hun dog kun holdt i 11 dage. 
– Jeg fornemmede hurtigt, at min chef havde skjulte hensigter med at ansætte mig og spurgte ham derfor direkte, om han havde ansat mig på baggrund af mine kvalifikationer eller mit udseende. Som svar på spørgsmålet fik Maiken en fyringsseddel og et søgsmål på halsen. 
– I de par uger, jeg havde boet i byen, havde jeg socialiseret lidt med nogle af de ansatte i en af byens konkurrerende møbelbutikker. Det opdagede min daværende chef og lagde sag an mod mig for spionage. Ejeren af byens konkurrerende møbelforretning kom Maiken til undsætning, og hun endte med at arbejde hos ham i to år. Han gav hende totalt frie hænder, hvilket viste sig at være en god ide, da Maiken hurtigt fik lavet hele forretningen om og givet det et kvindeligt touch både i stil og kundeservice. 

Den yngste i firmaet

En forelskelse satte en stopper for Maikens sydtyske eventyr. Hendes kærlighed til Tyskland blev overstrålet af en ny kærlighed, og turen gik derfor tilbage til Danmark, hvor hun i stedet kastede sig over en HH. Planen om fortsatte studier måtte droppes, da Camilla blev gravid, og hun startede i stedet i sin mors firma, Autofin, der laver sædebetræk, måtter og børnesæder til biler. Hurtigt efter stiftede hun Au Maison, og for et lille år siden købte hun så 90 % af Autofin og Mugge af sin mor, så hun nu ejer størsteparten af begge firmaer. 
Med sine 28 år er Maiken virksomhedens yngste medarbejder, hvilket hun dog har det fint med. 
– Jeg tror, jeg som kvinde, leder på en anden måde end mænd. Vi er en meget flad organisation, og selvom jeg er en del af ledelsen, indrømmer jeg gerne mine fejl. Det ville en mand aldrig gøre! Til gengæld er jeg heller ikke bange for at sige tingene lige ud – det er absolut ingen strikkeklub det her, siger Maiken bestemt. Og her rammer vi ind i en af de fordomme, Maiken oftest støder på. 

Ingen strikkeklub!

– Mange tror, at min virksomhed er noget jeg sådan går og hygger mig med, syr lidt puder og føler mig rigtig gul og kreativ indeni, men det er bestemt ikke niveauet! At være i en kreativ og kvindeorienteret branche er ikke ensbetydende med, at du er mindre effektiv end i andre brancher. Jeg er simpelthen ved at dø over spørgsmålet – og det kommer sjovt nok altid fra andre kvinder – om jeg så selv syr? Kvinder har så lave tanker om hinanden; ’det er nok bare noget, jeg sådan går og hygger mig med’. Selvfølgelig hygger jeg mig, for jeg elsker mit job, men jeg er der for at lave forretning! Og det er sjovt nok, for hvis der kom en mand og sagde, ’jeg har en produktionsvirksomhed med 50 ansatte, der producerer tekstiler, så ville den samme kvinde tænke ’wow, en karrieremand’! Men når det er en kvinde, tænker hun straks, ’så sidder hun nok der og syr sammen med et par veninder’. Det generer mig på min medsøstres vegne, at vi stadigvæk er i sådan en traditionel tankegang”, siger Maiken medrevet.

Gør det helt – ikke halvt

Der hersker altså på ingen måde tvivl om, at Maiken sætter en ære og ikke mindst hårdt arbejde i at drive sin virksomhed. Maiken har – som hun selv siger det – fået forretningslivet ind med sutteflasken, men succesen tilskriver hun udelukkende det gode stykke arbejde, som alle virksomhedens ansatte lægger i det, og at hun aldrig tager succes og fremgang som en selvfølge. 
– Jeg hørte engang en klog mand sige, at hvis du brænder for noget, så gør det helt og ikke halvt, og så tænk på forbrugerne. Jeg tror, det er det, jeg har prøvet på. Når jeg laver noget lyserødt, så laver jeg det virkelig lyserødt. Jeg går helt ind i mit arbejde både som designer og leder. Som ejer er jeg nødt til at gå foran og performe hver evig eneste dag. Jeg er aldrig syg, og hvis min datter er det, så må hun komme med på arbejde. Det er hun vant til, og der er da også både løbehjul og masser af legetøj klar til hende, siger Maiken.

Enlig mor og karrierekvinde
Som mange andre karrierekvinder kan Maiken dog ikke se sig fri for dilemmaet mellem karriere og familieliv. Maiken og hendes mand gik fra hinanden, da deres datter, Maiken, var kun 8 måneder, og i et års tid var Maiken alene med hende. 
– Den dårlige samvittighed må jeg leve med resten af mit liv. Den kommer ud med moderkagen, og jeg tror aldrig, man slipper af med den, og det er uanset, om man bor sammen eller ej. Man vil altid have fornemmelsen af, at man kunne gøre det lidt bedre, siger Maiken, der hver dag henter sin datter senest kl. 16, for så i stedet at arbejde lidt om aftenen. Familieliv og karriere ser hun dog absolut ikke som to uforenelige størrelser, og travlheden ikke som nogen hindring for at nyde livet og leve i nuet. 

Se glæden i det små
– Hver morgen når jeg sætter mig ind i min bil, sidder jeg og smiler over, hvor lykkelig jeg er for min dejlige familie. Jeg kan også sagtens nå at opfange, hvor smuk egnen ved Skanderborg er, selvom jeg kører forbi med 160 i timen på vej til et møde i København. Det er sådanne små juhu-oplevelser, som jeg tror, at mange i dag glemmer at give sig tid til. Den evne tror jeg til gengæld også er noget af det, mit job har lært mig; at bemærke ting, der sker, og de mennesker omkring mig. Det er en meget stor sidegevinst ved mit job, smiler Maiken. 
– Jeg håber inderligt, at mit liv kan fortsætte, som det er nu, for jeg brænder virkelig for det og elsker min virksomhed og min dejlige familie. Bedre bliver det da ikke!