Chefer kigger med
Glimmer

Chefer kigger med

Må du i arbejdstiden tjekke, om der er kommet opdateringer på Facebook? 
Må din chef overvåge dig, mens du gør det? Og er det i orden, når din chef herefter sender dig en e-mail med ordene: ‘Du er fyret!’

Lovløst land

Det er bare nogle af de spørgsmål, som en ny vejledning fra IT-Sikkerhedsrådet prøver at giver svar på. 
Mest af alt fortæller den, at lovgivningen på området er sparsom, og at det derfor er vigtigt at den virksomhed, man arbejder i, får formuleret en klar politik på området.

Hvad må du?

Her kan man blandt andet læse, hvad loven f.eks. siger om chefens adgang til at tjekke, hvad du foretager dig på internettet og hvem du sender e-mail til. Det vil nok overraske de fleste, at chefen har ret stor adgang til at kontrollere ens færden i cyberspace. Derfor er det nok en god ide at læse vejledningen, inden du surfer rundt på nettet næste gang, mens du er på arbejde.

Nok tænke – ikke skrive

Samtidig kommer vejledningen som en anden Emma Gad ind på, hvordan man skal bruge e-mails på jobbet – både som chef og som medarbejder. Ikke overaskende mener rådet, at det for eksempel ikke er god takt og tone at fyre en medarbejder via en e-mail.

Omvendt skal man som medarbejder også være klar over, at din chef har ret til at kontrollere alle de e-mails, du har skrevet i embeds medfør. 
Det skal du nok lige tænke over, inden du sender en mail til en kollega, hvor du skriver, at din chef er en stor, fed idiot.
Morgenkram?

Stop lige op!

Sexchikane

Vejen til indre karriere

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *