Egen butik?
Glimmer

Egen butik?

Drømmen om egen butik

Drømmer du om at åbne din egen forretning eller café, så er franchise måske en mulighed. Måske drømmer du om kaffebar, en lille tøjbutik eller en kæmpe forretning, der sælger køkkener. Måske kunne du bare godt tænke dig at have dit eget. Hvad end din tanke om selvstændigt firma går ud på, så kan franchise ske at være chancen.

Lej konceptet

Med franchise bliver du selvstændig uden helt at slippe alting løs. Du skal bare have lysten, evnerne og kapitalen til at blive selvstændig, og så lejer du simpelthen et gennemarbejdet koncept, som du kan arbejde udfra. På den måde slipper du for at begå alle de begynderfejl, som andre slås med. Det koncept, som du betaler for at bruge, kan dokumentere, at hvis du investerer den nødvendige tid, den nødvendige kapital og den nødvendige energi og interesse, så skal der nok komme penge på bordet.

Fordele og ulemper

Selvom du for eksempel har lyst til at åbne en kaffebar, er det jo ikke sikkert, at du har særlig meget erfaring med kaffe. Og her er det, at franchise er smart. For selve brancheerfaringen følger med handlen. Fidusen ved franchise er netop, at det er franchisegiver, der har branchekendskab, kompetencen og goodwillen. Bagsiden er så, at det selvfølgelig også er dem, der bestemmer over konceptet, og du derfor ikke har fuldstændigt frie hænder. Måske skal du indrette din butik på en bestemt måde, sælge udvalgte produkter eller følge en særlig betjeningsmanual. Om du føler, at franchisekravene er en belastning eller en hjælp, er altså ret afgørende for, om det en forrentingsmetode, der passer dig.

Vælg med omhu

Hvadenten du vil sælge sko fra din egen Bianco-butik, burgere fra din egen McDonalds eller striktrøjer fra Bennetton, så skal du forberede dig godt. Nøjagtigt som hvis du ellers ville springe ud i forretningslivet. Prisen for en franchiserettighed kan svinge en del, og man skal også løbende betale royalty i form af en vis procentdel af omsætningen til franchisegiveren. Derfor er det også vigtigt, at man, når man har fundet et rigtige koncept, er grundig med forarbejdet. For man er jo ved at investere både sin opsparing og sit liv i et samarbejde. Og selvom man lejer et koncept, bliver det jo ens egen butik, som man skal kunne stå inde for. 

Du skal være klar

Mennesker med trang til selvstændighed får altså med franchise mulighed for at skabe en personlig succes på fundamentet af et dokumenteret forretningskoncept. Men det er stadig for egen risiko, og i det daglige fungerer du som en helt almindelig selvstændig. Derfor skal man også gøre op med sig selv, om man i det hele taget vil være selvstændig, om man har nerver, psyke og fysik til det. Om man er indstillet på at betale den pris, det koster. Og så er det en god idé at få familiens opbakning. At være selvstændig involverer for det meste alle. Også børn og ægtemand.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere