Prioriter din tid
Glimmer

Prioriter din tid

Hvorfor omsorgsrollen på jobbet ikke altid er gavnlig for din karriere.

Er det altid dig, der afkalker kontorets kaffemaskine, køber gave til fødselaren og trøster hende med kærestesorg?
Måske skulle du overveje din rolle en ekstra gang. I hvert fald, hvis du gerne vil frem. Omsorg på jobbet giver nemlig sjældent bonus hos chefen, forhøjelser på lønchecken og og forfremmelser i sigte.

Prioriter din faglighed

Selvfølgelig er det en fin egenskab at være en god kollega og styrke det sociale på arbejdspladsen. Men som karrierekvinde bør du ikke altid tage ansvaret på dine skuldre. For tiden går med det, og mens du laver karrysalat til julefrokosten og nipper visne blade af blomsterne, spurter dine mandlige kolleger to faglige skridt frem, og så er du lige pludseligt bagud.

Du kan stadig være en god kollega

Jamen, hvad så med arbejdsklima og drømmen om at være den gode kollega, vil du måske indvende. En arbejdsplads, hvor alle passer sit og ingen tager initiativ til det sociale, er vel heller ikke at foretrække?
Nej, selvfølgelig ikke. Men se dig omkring. Mænd kan for eksempel sagtens være gode kolleger uden nogensinde at påtage sig en praktisk opgave, og mon ikke også jeres tordagskaffe kan være hyggelig uden hjemmebag og friske blomster på bordene?

Overspringshandlinger

Mange kvinder har en tendens til at tage omsorgsrollen på arbejdet og bruge alt for meget tid på at være sociale stik-i-rend piger. For sådan er kvinder nu engang, vil nogle måske mene. Men hvis det sociale ansvar lige pludseligt bruges til at undvige fra tungere og mere fagligt krævende opgaver, så skulle du måske stoppe op en ekstra gang. Det er trods alt din faglighed, du er ansat på. Og her din chef – og vil egentlig også du – gerne vil se dig brilliere.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere