Stress er en alvorlig sygdom
Svært ved at slappe af
Pernille har altid haft svært ved at slappe af, og det accelerede for et halvt år siden.
– Det første jeg gjorde om morgenen, når jeg slog øjnene op, var at tænke på alt det, jeg skulle nå i løbet af dagen. Når jeg kom hjem fra arbejde, var jeg i gang hele tiden. Jeg kunne for eksempel ikke sidde stille og se en film, fortæller Pernille.
Gik til lægen
I den periode var Pernille mere opfarende og blev hurtigere vred og ked af det. Hun havde hele tiden en følelse af ikke at nå noget, og en dag begyndte hun at sitre i hele kroppen.
– Jeg gik til lægen, og han tog en blodprøve for struma (en stofskiftesygdom). Prøven var negativ, og han sagde, at jeg nok bare havde for travlt og skulle prøve at geare lidt ned. – Men hvordan gør man det, når man har eget firma og tre børn?
Blev indlagt
Pernille fortsatte i samme tempo, indtil hun en søndag morgen vågnede med hjertegalop. Hun kørte på skadestuen og blev indlagt på hjerteafdelingen.
– Pludselig var det hele meget alvorligt. Jeg fik taget hjertekardiogram og lå med en monitor, så hjertet hele tiden kunne observeres. Min puls var 160, og jeg fik noget medicin til at berolige hjertet. Efter fire dage blev jeg udskrevet, men skulle fortsætte med at tage betablokke (medicin der sænker pulsen) og skulle komme til kontrol ugen efter.
Fik konstateret stress
Da Pernille kom til kontrol blev hun fortalt, at hendes hjerte ikke fejlede noget. Lægen spurgte, om hun havde været stresset i den senere tid, og det måtte Helle jo indrømme.
– Inderst inde vidste jeg godt, det var stress, men blev forskrækket, da der pludselig blev sat ord på. Min mand blev også skræmt og nervøs for konsekvenserne, og hvordan det fremover skulle gå.
Prøver at tage det med ro
Pernilles mand er god til at slappe af, når han har fri, hvorimod Helle hele tiden spekulere over tingene og ikke kan finde ud af at sige fra i tide.
Efter Pernille blev udskrevet, prøver hun nu at tage den mere med ro. Hun har bestilt tid hos en psykolog og håber, hun får nogle redskaber, der kan hjælpe hende i dagligdagen.