Stress
Pulsen stiger, hjertet slår hurtigere, du sveder, og du føler, at adrenalinet pumper rundt i hele kroppen.
Hurtigere reaktioner
Stress er ikke nogen sygdom: Den hurtige puls, det hurtige hjerteslag og den øgede blodtilførsel til musklerne er din krops naturlige reaktion på en situation, som du føler truende.
Det sympatiske nervesystem (den del af nervesystemet, som du ikke selv er herre over) bliver aktiveret og gør dig i stand til at reagere hurtigere, end du ellers ville have gjort,
Det gør kroppen
I stresssituationen får kroppen brug for mere energi. Det skaffer kroppen fra de såkaldte katabole stofskifteprocesser, som nedbryder større molekyler til mindre og får blodsukkerniveuaet til at stige.
Mobiliseringen af energi er med til at nedbryde blodets fedtstoffer til kolestorol, og blodet bliver bedre til at størkne i en stresssituation.
– Husk på at kroppens stressreaktioner blev til for mange, mange år siden, hvor blodig konfrontation var en naturlig del af menneskets liv og levned. Og når blodet størkner hurtigere, bløder vi ikke så meget, forklarer Bo Netterstrøm.
Den gode stress
Når du er stresset producerer kroppen mere af hormonerne adrenalin og kortisol. Det er det, der giver dig det berømte ‘kick’, der også er med til at gøre kroppen ekstra forsvarsdygtige over for infektioner. Samtidig øges koncentrationen af de såkaldte “natural killer cells”, som går ind og dræber infektioner.
Den onde stress
Oven på en langvarig stresstilstand bliver immunforsvaret svækket. Det bliver pludselig svært at mobilisere de ekstra kræfter, du har brug for i belastende situationer.
Det vedvarende høje kortisolindhold i blodet sløver nemlig din krops reguleringsmekanimser, og får den til at stoppe med at producere ekstra adrenalin og kortisol under nye belastninger – ‘Adrenalinkicket’ udebliver.
Syg af stress
Når du ikke længere kan præstere det, du har været vant til, begynder du måske at føle dig udbrændt og utilstrækkelig. Ydermere tærer den langvarige stress på kroppen:
Det høje blodsukkerniveau nedbryder vævet og gør dig modtagelig over for sygdom, insulinet får sværere ved at føre glukose ind i cellen, og der opstår risiko for gammelmandssukkersyge, risikoen for blodpropper og åreforkalkning øges.
Motion og østrogen
Er du stresset, har du altså al mulig grund til at gøre noget ved din situation: Bliv bedre til at håndtere stress og giv dig tid til at komme dig.
Og så er motion godt: En løbetur efter arbejdstid brænder noget af den adrenalin af, der kører rundt i hovedet, og du bliver ikke så syg af stress, hvis du er i god fysisk form.
Desuden har forskerne opdaget, at østrogen beskytter mod stress.
Kvinder reagerer maskulint
– Det ser nemlig ud, som om kvinder i 45-50 års alderen bliver mere mandlige i deres stressrespons: Kvinderne i den alder begynder fysiologisk at reagere på stress mere som mænd end yngre kvinder gør, fortæller Bo Netterstrøm.
I USA har opdagelsen betydet, at man nu sælger østrogenplastre som beskyttelse mod stress.
