Morgenkram?
Det kan være svært at få talt ud, hvis man er udsat for sexchikane på jobbet.
Vil kollegerne tro mig? Vil chefen? Og min familie: hvad siger de?
2 års chikane
Lise på 30 år var udsat for sexchikane næsten dagligt i to år.
Da hun endelig ‘brød sammen og tilstod’ blev chikanøren fyret fra sit job og Helen fik en erstatning. I dag har hun forladt sit kontorjob i firmaet og arbejder som ufaglært i et supermarked på grund af angsten for at det skal gentage sig.
Her er lidt af hendes historie, som hun fortæller den i HK’s håndbog om sexchikane.
Rar i begyndelsen
Han spurgte, om jeg ikke var interesseret i at komme ned og være vikar hos ham. Det ville jeg gerne, for så kunne jeg komme ned og lære noget nyt.
I begyndelsen gjorde han alt for, at jeg skulle synes om at være der.
Har du trusser på?
Da jeg blev fastansat hos ham, blev det anderledes.
Han blev ved med at hive ud i min bluse eller op i min kjole: “Nej, hvor er du smart i dag, du har ingen bh på, har du trusser på, må jeg godt prøve at mærke, kom nu herhen, så jeg kan mærke”.
“Nu skal vi ha et morgenkram, kunne han sige” og jeg begyndte at svede og blive nervøs.
Gav aldrig lov
Da jeg begyndte at gå i joggingtøj for at skjule mig, så kunne han hive mig ind til siden og sige: “Hvordan fanden er det du ser ud? Du er altså på arbejde”.
Jeg kunne give mange flere eksempler.
Jeg har altid bedt ham om at lade være. Jeg har aldrig på noget tidspunkt givet ham lov.
