Skal prostitution forbydes?
Glimmer

Skal prostitution forbydes?

Sverige har en lovgivning der forbyder mænd at opsøge prostituerede. Holland giver lov og Danmark lægger sig lidt midt imellem. I 2004 foreslår to kvindelige sociologer, på baggrund af en ny videnskabelig afhandling, en lovgivning der forbyder.

Lovligt at være prostitueret

I Danmark blev prostitution i 1999 afkriminaliseret, hvilket vil sige, at det i dag er lovligt at have prostitution som hovedindtægtskilde, og det er ligeledes lovligt at være kunde, med mindre personen, man køber sex af, er under 18 år. Prostitution er dog ikke et lovligt erhverv som i eksempelvis Holland, hvor den prostituerede har rettigheder og pligter som andre selvstændige erhvervsdrivende. I Sverige er man gået den anden vej og har i 1999 kriminaliseret kunderne til prostitution. 

Fokus på den prostitueret

Sociologer mener, at debatten herhjemme trænger til at blive strammet op. 
– Når diskussionen falder på prostitution i Folketinget har vores politikere tendens til at fokusere på de prostituerede og deres konkrete problemer. De taler næsten udelukkende om årsager til og følgevirkninger af prostitution for de prostitueret, selvom det på ingen måde har ført til politiske initiativer til at hjælpe dem. Herhjemme findes der stort set kun ”Reden”, der tilbyder hjælp til narko- og gadeprostitueret.

I Danmark er det sjældent kunden altså manden der diskuteres. Det at købe sig til sex forstås dermed ikke som unormalt og problematisk i det danske samfund. I Sverige derimod diskuterer man både den prostituerede, kunden og prostitutionens betydning for samfundet

Et skod liv


– Vi bliver nødt til også at se på prostitution som en ligestillingsdebat. I Holland kan du reklamere for ludere, og hvor fedt er det som kvinde at se store reklamesøjler, hvor kvinder reklamerer med at sælge sig selv? Det er ikke noget, at jeg ønsker skal være lovligt i Danmark. Uanset hvilken prostitutionspolitik Danmark skal føre på længere sigt, så bliver det nødvendigt, at prostitution debatteres mere indgående og har alle facetter med. 

Mange mener mener ligeledes, at vi godt kunne bruge mange flere oplysninger om hvad det vil sige at leve et liv som prostitueret. Det med den lykkelige luder er en kliche. Undersøgelser viser, at tidligere prostitueret absolut ikke har påskønnet det at være luder, men fortæller derimod, at det er et rædsomt liv. 

– Så selv om jeg ikke er 110 % skråsikker på at det skal forbydes, så synes jeg, at meget taler for en lovgivning der forbyder. 

Læs mere:

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere