Den moderne familie
Glimmer

Den moderne familie

Jeg lavede en opfølgning, fordi jeg i den første også var kommet meget ind på privatlivet. Arbejdslivet og privatlivet overlapper tit hinanden, og er ikke altid nemt at adskille. Især for karrierermennesker blandes de to sfære nemt sammen, da det sociale liv ofte foregår i sammenhæng med arbejdet.

Den moderne familie er meget tidstypisk

Den moderne familie er meget tidstypisk. Indenfor etikette findes der, de evige gyldne regler, som også eksisterede for 2000 år siden, også de nye regler, som føjes til hen ad vejen. Etikette er bundet til konteksten, og selvom Emma Gad måske ikke er tidssvarende i dag, må vi alligevel i dag forholde os til fænomener som mobiltelefoner og nye familiemønstre. For bare 20 år siden havde man ikke disse problemstillinger. Især stedforældre, stedbørn og stedbedsteforældre er et ømtåleligt emne, og hvad gør man så? Det værste man kan gøre, er i hvert fald at ignorere problemet.

Skik følge eller land fly?

Nogle af bogens råd virker åbenlyse, som for eksempel det, der fraråder at mishandle kone og børn. Eller ikke være dum Torben turist, når man er ude i den store verden. 

– Nogle af de mest åbenlyse ting, er man nogle gange blind overfor. For eksempel er der mange danskere, der betegner sig selv som rejsende ikke turister, men vi er altså ikke meget anderledes end tyskerne eller japanerne – for at nævne vores skrækeksempler. Det må vi lære at indse. Vi skal stoppe op, og tænke os om, og have mere indsigt i vores egen opførsel. Ellers er det sjusk og manglende omtanke. 

Klodsede danskere

– Vi danskere roser også os selv med ikke at være så formelle, men det er altså ikke altid optimalt. Især ikke i forretningslivet. Jeg har oplevet udenlandske forretningsforbindelser, som er blevet chokeret til forretningsmøder fordi vi danskere bare er så klodsede. Englændere og franskmænd er meget formelt høflige ligesom tyskerne, og nogle gange er det bedst man holder på formerne, for så undgår man som regel at træde nogen over tæerne. 

https://familiefotografering.dk

Humoristisk guide

Den nye bog er en uformel Emma Gad. Den behandler alt fra amning på offentlig steder til delebørn. En vedkommende guide til lidt mere respekt og høflighed i vores hverdag, og Sanne Udsen afslutter: ” Mærkelig” opførsel bunder tit i manglende selvindsigt, og det er på en måde mental dovenskab. Og det skal der laves om på.

Læs mere:

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere