Sjovt at klæde sig som kvinde
– Jeg blev fascineret af at se mænd klæde sig ud som kvinder. Der var noget excentrisk over det, og lysten til at prøve det selv overvandt mig. Jeg er bøsse og har ingen intentioner om at forvandle mig til kvinde ved en kønsskifteoperation, men jeg synes, det er sjovt og forførende, at klæde
sig som kvinde.
Nemt at score
Mike går ikke i dametøj til hverdag, men morer sig med at gøre det til fester og byture. Som han siger:
– Det er en nem måde at score fyre på. Engang gik jeg i byen med to veninder, og så klædte jeg mig ud som kvinde. Hele aftenen fik vi gratis drinks, og mange mænd lagde an på mig. Senere på aftenen gik vi på bøssebar, og dér blev vi antaget for at være lesbiske. Sådan noget synes jeg er vildt sjovt.
Fordomme
Der findes mange fordomme over for asiatiske fyre eller ’ladyboys’, som de også kaldes i Asien. Mænd, der klæder sig som kvinder. Fordommene lyder på,nat de altid tager penge for sex og er nemme at score.
– Alle de fordomme kan være så trættende. Jeg er bøsse, kan bedst lide maskuline mænd, og kvindetingen er kun noget, jeg gør, for morskabens
skyld. Men det er da sjovt at forarge, og det føler jeg, at jeg gør.