God guide til gruppearbejde
Gruppearbejde. Bare ordet gør én træt! Træt af problemer, medløbere og personlige konflikter, der kan gøre samarbejdet til en farce af mudderkastning og skænderier. Men trods de mange mulige problemer og konflikter er gruppearbejde særdeles givtigt og udviklende – og det både fagligt og socialt.
Gruppe i terapi
En pædagogisk konsulent og procesvejleder på Universitets Centeret, er en af dem, der for alvor har problematikken omkring gruppearbejde inde på livet. Som ’gruppeterapeut’ er han den, der træder til, når samarbejdet slår revner, og det gør det tit.
– De fleste har, når de starter på en videregående uddannelse, allerede dårlige oplevelser med gruppearbejde med i bagagen. Ofte stammer disse uheldige erfaringer tilbage fra gymnasietiden, hvor puberteten satte sit forvirrede fingeraftryk på projekterne. Men på videregående uddannelser er gruppearbejde meget givtigt og udviklende både fagligt og socialt.
Aktiv lytning
En af de klassiske faldgrupper, når det gælder gruppearbejde, er, at der dannes uhensigtsmæssige roller i gruppen, hvor nogle dominerer og andre marginaliseres.
– I en god gruppe finder alle deres naturlige roller. Det er helt i orden, at én naturligt påtager sig lederrollen, mens en anden fungerer som ’sekretæren’, så længe de hver især føler sig tilpas i rollen og ikke mindst føler sig hørt.
Som et ægteskab
Ifølge erfaring kan gruppearbejde i virkeligheden sidestilles med et parforhold: alle parter skal føle, at de har en god rolle, og at de bliver hørt. Man skal lytte og diskutere frem for bedømme og vurdere, og konflikter skal bearbejdes, så man lærer noget af det. Går konflikterne hen og bliver personlige, sårer man hinanden i stedet for at finde frem til en konstruktiv løsning. I gruppearbejde som i ægteskab skal alle parter respekteres ligeligt, og der skal kæmpes for sagen. I nogle tilfælde kan uoverensstemmelserne dog blive så store, at gruppen må splittes, men skilsmisse er absolut sidste udvej!
Regler for et godt gruppearbejde:
1. Snak om de fælles forventninger til samarbejdet: Hvad forventer hver især at få ud af det – både socialt og fagligt?
2. Aftal faste rammer omkring gruppearbejdet: Hvor tit skal der holdes møde, og hvordan skal møderne struktureres?
3. Beslut at tage hinanden alvorligt! Tal altid i runder, så alle bliver hørt – ellers bliver gruppen nemt præget af ’tavse piger’ og ’brøleaber’.
4. Læg ud med en runde, hvor alle fortæller, hvordan de har det med at give og modtage kritik. Ved man på forhånd, hvem der er ømskindede eller let går i forsvarsposition, kan man tale om det og undgå konflikter på den bekostning.
5. Giv hinanden ’passende’ udfordringer. Kræv ikke det samme af alle! Er du ingen ørn til teori, så meld ud – på denne måde kan man hver især gøre det, man er bedst til, og som passer til ens niveau.
6. Start hver møde med hver især at fortæl, hvordan forberedelsen op til mødet er gået. Meld ærligt ud, hvis personlige problemer eller andet har blokeret dig – alle har gode og dårlige dage! Det er bedre at være ærlige end at trækkes med dårlig samvittighed.
7. Vær en ’aktiv’ lytter. Læg dit eget perspektiv fra dig, og sæt dig ind i andres!
8. 8. Sørg for, at alle har en vigtig plads i gruppen. Hvis blot én mistrives påvirker det alle!
9. Hold markeringsrunder, hvor alle får markeret, hvordan de har det med diskussionen.
10. Sørg for at have en mødeleder, der sikrer, at diskussionerne ikke løber af sporet, og at der bliver taget beslutninger. Mødelederen skal afslutte hver møde med at sørge for, at der bliver samlet op på dagens arbejde. Alle skal gå fra mødet med en klar og tilfredsstillende følelse af, at man fik nået noget og fik taget nogle beslutninger.
