IQ
Glimmer

IQ

Hvis du er klog, hvorfor er du så ikke millionær?

– For mig har min intelligens aldrig været noget, jeg pralede med, og kun ganske få ved, at jeg er medlem af Mensa. Mange har fordomme og sætter en i bås, fordi IQ’en ligger noget over gennemsnittet. For nogle år siden var jeg til en jobsamtale hos Mercuri Urval, og i den forbindelse gennemgik jeg en intelligenstest, som viste at jeg var højt begavet. Nogle år senere valgte jeg at tage Mensas test, som viste, at jeg lå blandt den øverste 1% procent af befolkningen. Det fik sat mange ting på plads for mig, også tilbage til skoletiden, hvor jeg selv mente jeg var dum, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved andre ting end mine skolekammerater. Det tog mig to år efter testen at få ”det hele på plads” i hovedet, for nu havde jeg en forklaring på mange hændelser i mit liv.

Computer med en stor processor

– Mange misforstår betydningen af at have en høj IQ. Det er jo ikke det samme som at være ’klog’ eller have en god parat- eller specialviden. Er man klog eller dygtig, så går man eksempelvis ikke over gaden for rødt lys, men samme person kan måske ikke se logikken i de ting, testen kræver. Man kan se på sig selv som en computer med en stor processor: Men hvis ikke programmerne er gode, nytter det ingenting … så kan man måske kun spille syvkabale. Det at komme til møder og andre ting i Mensa er for mig en overløbsventil, som gør min hverdag nemmere. Her er jeg sammen med ligestillede og skal ikke nedtone mig selv, men kan være et hundrede procent frigjort. 

Værdsætter en god hverdag

Jeg er uddannet laborant, og mange forstår ikke, at jeg gider være i butik og bygge bamser. Men for mig handler det mere om, hvor jeg trives og har en god hverdag, end om min IQ udfordres tilstrækkeligt. Her er jeg omgivet af glade børn og voksne – og det tæller langt mere end at tjene styrtende med penge. Skal jeg finde en kæreste, må han godt have en høj IQ – det vil spare mange forklaringer – og selvom man ofte falder for et godt udseende, skal der også være noget mellem ørene!”

Bryllupsbordet

Nørre Vosborg bryllup

Sonnerupgaard Gods bryllup

Gommens sokker

Forberedelsen

Vossevang Kro bryllup

Bryllup i Odense

Brudebuketten

Bryllupskagen

Bryllup i Århus

Hvordan bliver man bryllupsfotograf?

3 kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *