Hvis sko kunne tale
Glimmer

Hvis sko kunne tale

Sålerne er af gummi og flere centimeter tykke, og størrelsen nr. 41, tre mere end de sædvanlige nr. 38. Med dem på fødderne har Bettina Aller som den første kvinde i verden stået på Nordpolen. Efter, vel at mærke, selv at have vandret dertil. Derfor var valget heller ikke svært, da vi bad hende pege sit livs sko ud.

– De sko er i sig selv et stykke historie, men de udtrykker også noget væsentligt om det at være menneske. Vi skal give hinanden plads i livet – ikke mindst i kærlighedsforhold. I gode sko kan man vrikke med tæerne. Det kan jeg i mine polarstøvler; med dem på fødderne nåede jeg til Nordpolen. Pas på med at gå i for små sko gennem livet!

De skal bære hende over polarhavet

Line Askov viser sine norske Alfa-støvler frem. Lavet til hende personligt efter samme model, som den norske polarforsker Roald Amundsen benyttede. Line, passioneret eventyrerske og, som efterårets ”Vild med Dans” afslørede, også passioneret danser, havde afprøvet mange forskellige slags polarstøvler, inden hun fandt de helt rigtige. Dem hun ene kvinde vandrede til Nordpolen i, og som snart igen skal bringe hende ud på en lige så strabadserende færd over Polarhavet.

Udendørs vielse?

Fra kirke til brudevals

10 gode råd før du vælger din bryllupsfotograf

Fotobog fra brylluppet?

Trash the Dress

De 10 største byer i Danmark

Dekorationer til bryllupper

Bryllupsfotograf i Hjørring

Bryllupsfotograf i Skagen

Bryllupsfotograf i Aarhus

Bryllupsfotograf i Aalborg

Bryllupsfotograf København

Bryllupsfotograf i Brønderslev

Bryllupsfotograf i Ringkøbing

Bryllupsfotograf i Horsens

Ret sløset

Skofetichist kan man ikke kalde hende. Når hun vender hjem fra et af sine eventyr, ryger støvlerne ind i bunden af skabet, til de skal bruges næste gang. Eller erstattes af et par nye. Man finder altså ingen glasmontrer eller trofæhylder til de ”undersåtter”, der har båret hende i mål på rekordturene. Hverdagens sko har hun heller ikke noget ophøjet forhold til. – En skomager ville nok karakterisere mig som ret sløset med mit fodtøj. Skosværte bruger jeg for eksempel aldrig, men går i mine sko og støvler, til de ikke længere er pæne at se på, så ryger de ud. Jeg gemmer heller ikke på sko for mindernes skyld.

Går ikke på kompromis

Hun kunne aldrig drømme om at gå i for små sko. Hverken i egentlig eller overført betydning. – Et par sko eller støvler er gode, når jeg ikke tænker på dem, mens jeg har dem på. Det fordrer, at man ikke går på kompromis med størrelse og pasform. Men sko skal også være smukke, og de to krav udelukker ikke hinanden. Jeg elsker smukt design, siger forlagsdirektøren og eventyreren, der snart skal gå 2000 kilometer på 100 dage i en af klodens barskeste, men også smukkeste områder.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere