Enlige mødre er stærke
Glimmer

Enlige mødre er stærke

Enlige mødre kan henvende sig hos Mødrehjælpen, hvis de har brug for støtte og rådgivning. Sidste år henvendte der sig omkring 6000 personer, og størstedelen var enlige mødre. Mødrehjælpens direktør mener, at Mødrehjælpen kan noget andet end det offentlige.

Får kvinderne på rette vej

Hun lægger bl.a. vægt på den tværfaglige rådgivning: I Mødrehjælpen er der socialrådgivere, psykologer, jurister, sundheds-plejersker, jordemødre og læger. Et andet nøgleord er anonymitet: Man bliver ikke registreret. – Du er ikke et sagsnummer, og ingen sager er ens. Alle bliver mødt med respekt og en tro på, at de vil sig selv og barnets bedste. Vi vil alle gerne være verdens bedste forældre, og det betyder, at alle har en vilje til at komme på rette vej. Det gælder om at identificere den vilje, gnisten og motivationen og fastholde den, så kan du også få kvinder, der har svære vilkår, på sporet: De kan komme i gang med en uddannelse, finde et job og opbygge et socialt netværk. Vi møder mange smukke, stolte og stærke kvinder, der klarer sig, selv om de har hårde odds.

Flere faktorer er afgørende

Mødrehjælpens direktør peger på fem kriterier, der er afgørende for, hvordan du klarer tilværelsen som enlig mor: Job/økonomi, der hænger tæt sammen, den uddannelsesmæssige baggrund, det sociale netværk, boligforhold og helbred. Derudover kommer karakteren af skilsmissen: Hvis der er konflikter, kan det fylde meget og gøre tingene sværere. – Når kvinderne henvender sig til Mødrehjælpen, kan det nogle gange være nok med en eller to samtaler, mens andre har brug for et længere forløb, siger hun.

Flere artikler:

Penge er ikke nok

Ifølge hende er det langtfra nok at give en enlig mor en pose penge: Det er vigtigt at sætte ind på områder som uddannelse og job. – Det er meget svært at gennemføre en uddannelse, hvis du er alene med små børn, og vi er nødt til at fokusere på de enlige, der ikke har en uddannelse, og bakke dem op, så de kan få en. Vi hjælper f.eks. de unge gravide med at formulere deres ønsker, ideer og tanker og konkretisere, hvordan de kan føres ud i livet. Hvis du giver en ung enlig mor en uddannelse og dermed adgangsbillet til jobmarkedet og til at kunne forsøge sig selv, er hun allerede godt på vej.

https://reneasmussen.dk

http://fotografiaarhus.dk

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere