elskværdig
Glimmer

elskværdig

For år tilbage startede vi vores forhold, et gensidigt elskværdig forhold blot mellem os to. Siden da har vi sammen udviklet os i den positive retning og sammen har vi oplevet gode og dårlige minder som jeg stadig mindes med stor glæde, for hvad der er skidt kan man altid gøre bedre…

I var vi som smeltet sammen, sammen fik vi rykket os langt, langt mere end vi havde troet var muligt. I dag er vi stortset fremmede og vores forhold halter virkelig på grænsen til afgrunden. Jeg tænker hverdag på dig og bliver påmindet uanset hvor jeg kigger hen. Andre er lykkelig i deres ægteskab, de udstråler charme, velvære og kærlighed til hinanden, men hvad skal vi stille op, hvor ender vi ende?

Fotografering i bryllups kaos

Undgå bryllupsfoto katastrofer

Valg af bryllupsfoto stil

Hvorfor er bryllupsfotografer så dyre?

Sådan finder man den perfekte bryllupsfotograf

Derfor skal man prioritere bryllupsfotografen

Hver morgen når jeg slår øjnene op, tænker jeg idag skal vi være sammen, idag skal vi to føle hinanden, vi bliver forhindret af undskyldninger konstant. 

Hvem skal rette op på dette? Kun EN kan gøre det og det er mig selv! Savner dig og det du gør for mig og min krop. 

‘Kærestebrev fra mig til mangel på løbetur’

En hver kvinde går på en eller anden facon op i sit udseende, stort set. Jeg er personligt en af dem som gør, ved ikke noget værre end at have urenhud, en kvinde i min alder burde efterhånden være over det stadie hvor bumserne træder frem i nu og næ. Måske jeg skal se positivt på lige dette område, jeg er jo så stadig ung… Får stadig udfald af uren hud, især op til menstruationen, ved indtagelse at usunde sager og alkohol.

Puha tankerne kører rundt i hovedet efter den besked lægerne gav min mand og jeg i torsdags – Kan simpelhent ikke forstå hvorfor vi skal være så hårdt ramt, har vi da ikke været nok igennem de sidste to år med fire dødsfald i nærmeste familie? M som bliver ramt af cancer og nu på tredje år, evt. skal kæmpe en kamp med cancer igen. I år havde vi regnet med, at vi kunne gå året igennem, uden nogen former så bekymringer i denne kaliber og derfor, for blot under en måned siden, bestilte vi en rejse, vi skal ned og fejre vores 10 års dag.

Turen går til Mallorca, et sted ingen af os har været tidligere og vi er spændte på hvad øen byder os. Det er med en blandet følelse, da vi har få nogen aftaler med Rigshospitalet som skal gennemføres inden vi kan nyde denne tur og bliver det en tur om er værd at nyde? Frygten sidder i hele kroppen, for at vi tager på ferie med bedskeden om, at når vi vender retur til Danmark, skal M igennem en 9 ugers kemo behandling, hvordan vil det påvirke ham, mig og ferien…

Dette indlæg skulle have været i den rigtige positive ende, det bliver dog præget af sidste uges dom, vi skal dog huske på at intet er sikkert endnu, vi kan håbe på at vi tager til Mallorca med hænder og arme over hovedet og virkelig nyde øens varme velkomst. Hvis ikke, så tager vi afsted, får slappet fuldkommen af inden vi begge skal gennem helvedet – For pårørende er virkelig også ramt, selvom det er værst på den sygdoms ramte…

De seneste dage har manden rendt rundt med bekymring for om de nu skulle finde mere cancer i kroppen, man forstår ham godt men man beroliger ham med at det skal nok gå og der er ikke mere. Som pårørende er man også påvirket af situationen men er sikker på at mennesker som er ramt af den sygdom har en helt anden forståelse og opfattelse end os på sidelinjen.

I torsdags var vi som nævnt tidligere, til blodprøvetagning samt CT skanning inden vi daffede til Tyskland.

I dag var så dagen hvor vi skulle have svarene på disse prøver og blodprøverne var ganske fine og normale. Alle læger har stone-faces på og den måde de taler på, er ikke altid til at lurer om alt er godt eller skidt. I dag var der desværre et men efter det positive svar. M har en forstørrelse i en lymfe, den er på 1,1cm og da han er tidligere kræftpatient tager de det meget alvorligt og nu kører hele processen igen.

Tiderne til de forskellige ting er allerede planeret og på tirsdag starter han ud med blodprøver igen, torsdag skal der tages en biopsi og torsdag den 18 skal vi have svaret om det er cancer og om 9 ugers kemoterapi skal påbegyndes eller om vi kan ånde lettet op og ligge frygten tilbage i rygsækken igen.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere