ud af mørket
Glimmer

ud af mørket

Føles det, som om verden er af lave? Så læs videre her og bliv bekræftiget i, at det slet ikke står så skidt til endda. Der er meget at glædes over.  

1. God sex er bedre end penge
Sex en gang om ugen gør dig lige så lykkelig, som hvis du havde vundet 300.000 kr i lotto, mener britiske økonomer, der har målt livskvaliteten og
lykkefornemmelsen hos singler og enlige. Så nyd det nu, det er guld værd.

2. Hurra! Vi bliver ikke gamle alene!
Før har det altid været sådan, at mænd havde en ubehagelig vane med at kradse af en del år før deres koner, hvilket jo ikke er spor sjovt, når man endelig har fundet ham, man vil være sammen med. Derfor tager vi med kyshånd imod nyheden fra Statens Institut for Folkesundhed om, at en gennemsnitlig ungersvend født i 1980 kan se frem til at blive 87 år gammel, mens hans jævnaldrende kone bliver 88.

3. Kaffe er godt for noget
Du kan nyde din kaffe med god samvittighed. Mokka med måde kan reducere din risiko for kræft i leveren.

4. Ekstra god sex forude
Synes du egentlig, det går meget godt i sengen? Så læn du dig endelig tilbage og nyd det, velvidende at det kun bliver bedre herfra. I en engelsk undersøgelse i ‘Good Housekeeping’ sagde over halvdelen af kvinderne, at deres sexliv var meget bedre, efter de var fyldt 40. Og 70 procent ratede deres sengeaktivitet til over syv på en skala fra et til 10. Så jubii. Det bedste er stadig i vente. 

5. Skyldfri chokoladebar
På healthbychocolate.com lover de, at du kan få smuk hud ved at spise chokolade. Det er da værd at prøve!

6. Latter er den bedste motion
Et godt gammeldags grineflip over en fjollet film giver den samme ekstra blodtilførsel til hjertet som en tur i motionscentret, viser en undersøgelse, så hvis du lejer Drengene fra Angora og alle ti sæsoner af Friends, slipper du for at spænde kondiskoene på – hurra for det!

7. Færre kvinder dør af brystkræft
Over 90 procent af de kvinder, der rammes af bryst-kræft, opdager det nu så tidligt, at kræften kun er i stadie et eller to. Det gør, at 98 procent af de første og 80 procent af de sidste stadig er i live efter fem år, og det er da godt nyt.

8. Du kan få børn uden æg
Her har vi gået og troet, at den dag det sidste æg var trillet fra æggestokkene, var det definitivt slut med alt, hvad der hed reproduktion. Men nu har forskere i følge New Scientist fundet ud af, at man kan producere nye æg ved hjælp af stamceller fra rygmarven.

9. Hellere fattig og lykkelig…
Er du typen, der ikke ligefrem vælter dig i penge? Så ånd lettet op, for så længe du bare har nok til at dække dine allermest basale behov (mad, husleje, stiletter…), så bliver du faktisk ikke spor lykkeligere af at blive rigere. Tværtimod kan for meget velstand ligefrem forårsage angst.

10. Vinteren er slet ikke så dum
Det fæle vejr giver dig mulighed for at drikke kakao og se dårligt tv med god samvittighed. Og det er da faktisk ikke så skidt. Desuden kan du genopdage den fede vintergarderobe, du havde glemt, du ejede – og samtidig shoppe nyt og lækkert, fordi det, du allerede har, jo slet ikke er nok! Yeaah…

9 uundværlige råd til udvælgelsen af brudepiger og best man

Bryllupsfotograf i Jylland ved bryllup

Kysseritualer og strømpebånd

Lav Selv Invitationer til Bryllup

Kreative bryllupsbilleder

Bandholm Hotel bryllup

Bryllup i Roskilde

Bryllupsbudget

Huskeliste bryllup

Bryllupsguiden til jer

Bryllupstaler og sanger

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere