Trænger du til at få et spark i røven og kickstarte dit liv?

Hvordan i alverden får man 500 mennesker til – frivilligt – at gå på glødende kul? Det spørgsmål bliver den danske initiativtager Lasse Sigaard ofte stillet. – Jamen, det er ikke mig, der får dem til at komme!, fortæller han.

Fra frygt til forvandling

For mange mennesker er firewalking en øjenåbner, fortæller Martin Erichsen. Han plejer at starte med at spørge folk, hvorfor de er kommet, og hvad de vil have ud af det? Hvad er det folk søger? – Ofte handler det om en følelse – en følelse af at være mig, om at sige fuck it og gøre som man vil. 

Hvad er det egentlig jeg vil?
– Mange bruger år på at jagte deres mål, men de sætter ikke mål, som engagerer dem. Vi tillægger andre en masse gode egenskaber og idéer, men det handler jo om at turde tage det første skridt. Timerne op til selve gåturen over gløderne, derfor til at få folk til at reflektere over, hvad det egentlig er de vil – og til at forvandle stedet til en rockkoncert! 

Tyk og tynd, høj og lav
En af de ting, man godt kan lide ved arrangementet, er, at det er alle typer mennesker, der kommer. – Det er meget stærkt at se en 2. generationsindvandrer og en direktør giver hinanden high five. Oplevelsen er ens for alle. Folk smider fordomme, politisk overbevisning og religion. 

Bange for smerte
– I vores kultur kan det virke, som om vi nærmest er panikangste over for smerte. Vi sætter mål, som er smertefri. Selv store, stærke mænd græder, når der bliver smidt nyt kul på ilden og beder om at holde crew i hånden. Det er ikke helt smertefrit at firewalke, men ind imellem må man vove pelsen, selv om det kræver blod, sved og tåre. Bagefter er du helt høj i flere uger. Tør du tage det første skridt?