Er din mand en hulemand?
Glimmer

Er din mand en hulemand?

Har din mand selvtillid, charme og lækkert hår? Nej. Så gør noget ved det. Din mand må gerne være lidt forfængelig, og hvis han ikke er det, må du hjælpe ham lidt på vej. Kvinder køber bøger. Det gør mænd ikke, i hvert fald ikke i lige så stort omfang. Derfor har du nu muligheden for at liste ind til boghandleren og købe en eller flere af de nedenstående bøger. Læg derefter diskret bogen et sted, hvor han ikke kan undgå, at falde over den. Dermed skulle transformationen af din kæreste eller ægtefælle gerne begynde.

Gør ham sund

Sundhed, sex, sport og sind er de fire nøgleord i bogen Kend din krop, mand. Bogen er fuld af en masse fantastiske billeder og giver gode råd om, hvordan mænd, uden alt for stor anstrengelse, kan få en sundere livsstil. Bogen kunne faktisk være en opskrift til, hvordan manden kan leve længere. For mænd dør ofte alt for tidligt, og over 40 % af danske mænd er overvægtige.

Sex, det andet nøgleord i bogen, er måske lige vigtigt for jer begge to. Er han blevet lidt dvask mellem lagnerne på det seneste, er der masser af gode råd til forbedring. Tag selv et kig på billederne i denne sektion af bogen, som viser et mangfoldigt udvalg af tissemænd i alle mulige størrelser. Mandens sind er en gåde for mange af os. I bogens fjerde kapitel får han/I forslag og forklaringer på, hvorfor mænd gør som de gør, og er som de er. Det er vi mange, der har ventet længe på.

Gør ham lækker

Hvor du gerne måtte kigge med i Kend din krop, mand. Her er det stilguruen Mugge, som kommer med forslag til mænd om grooming. Og han mener ikke, at man behøver være hverken metro- eller homoseksuel, for at pleje sig selv. Det drejer sig bare om, at komme i gang. Grunden til at kvinder skal holde sig væk fra bogen er nok mest den, at manden skal bevare en vis mystik omkring, hvordan han holder sig lækker. Men lad os snyde lidt og tage et smugkig på nogle af de gode råd.

Manden skal altid: rense sin hud, bruge skintonic, bruge ansigtscreme, bruge øjencreme og en skrubbecreme et par gange om ugen.

Manden må aldrig: lugte af sved, have dårlig ånde, have helligdage i skægget, have beskidte/lange fingernegle, have lange hår, der stikker ud obskure steder. Det skulle være råd der er til at følge, selv for en hulemand.

Læs mere:

Gør ham stilet

Har din mand haft problemer med alt det førnævnte, så er sandsynligheden for at han kan klæde sig ordentligt på, nok heller ikke så stor. Men det er der også råd for. Slips: farver, knuder og signaler er en guide til hvordan han vælger det rigtige slips. Hvad signalerer din mands slips til omverdenen med dets farver og knuder? Stærke farver kan signalere alt fra magt til ungdommelighed. Hvis han til hverdag er nødt til at iføre sig mørke eller neutrale jakkesæt, har han ikke rigtig chancen for at vise hvem han er, og dog. Med det rigtige slips, kan han alligevel give et indtryk af, at han er mere end blot et omvandrende jakkesæt. Hvis han ikke selv kan finde ud af det, må du jo hjælpe ham lidt på vej.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere