Skrigende farver
Af en eller anden grund er de fleste tekniske apparater ualmindeligt grimme og kedelige. At finde et tv som ikke skæmmer hele stuen er lige så svært som at forestille sig en computer i prangende pink.
Hidsig farve
Men de findes altså. Pink computere. IT-firmaet har netop lanceret ColourPC, som er en serie computere, der kan fås i 15 forskellige farver.
Der er både hidsig gul og elegant sølv-farvede. Lyseblå til den barnlige og brun til dem, som gerne vil have en anderledes computer, men ikke rigtig tør lade den være alt for anderledes.
Makeup til skærmen
ColourPC sælger en komplet computer med farvet mus, tastatur, skærm og kabinet.
Men hvis man har en glimrende, men kedelig, computer derhjemme, kan man nøjes med at købe skærm, mus og tastatur. Selve computerboksen beholder man og sparer derved mange penge.
Internet
De sminkede computere kan købes over nettet. Det koster 3.980 kroner, hvis man vil have et farvet sæt med 17″ skærm, trådløs mus og tastatur, mens prisen på en komplet computer er oppe på 15.990.
PC-brændere fåes også i forskellige farver, hvis man ikke kan få nok farvelade i sit hjem eller på kontoret.