Retro
Glimmer

Retro

Generelt er retro inde i varmen! Især alle de danske klassikere designet af Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Wegner. Tilsat lidt 70’er stil i fx orange og armygrøn. Trenden indenfor møbelindretning skifter næsten lige så hurtigt som tøjmoden og vi anbefaler derfor, at man finder sig en indretningsstil. Og herefter kan man så tilsætte den aktuelle trend via plaider, puder, gardiner mm.

https://fotografesbjerg.dk/boligfotografering/

Hvad blev der af Provencestilen?

– For 5 år siden skulle al møbelindretning være i Provence stil eller med mørke indonesiske møbler. Men mange erfarede, at det danske vejr og klima ikke passer til de mørke, dystre møbler. Det blev simpelthen for mørkt og deprimerende om vinteren. Så forbrugerne gjorde oprør mod det og gik tilbage til de lyse, lette skandinaviske møbler.

Minimalisme

For 1 år siden var det minimalismen, der var den mest fremherskende stil og det er det stadig. Men nu har den udviklet sig til en lidt blødere, forbrugervenlig minimalisme. De mest populære træsorter er de lyse ask og ahorn samt en kombination af ahorn og sortbrunt afrikansk træ. Og så er den rødbrune kirsebær også stadig populær. 

Stoffer og farver

– Til at betrække møblerne anvendes der mest den stærke bomuld, men uld og uldfilten er på vej ind. Og den stærke, ruskindslignende alcantara, som kan gå i vaskemaskinen, er evig ung og populær. Farverne på møbelstofferne er lige nu naturfarver, sand og Pompejirød med tilbehør i retrofarverne orange og armygrøn.

Kvinder og mænd

– Der er helt klart forskel på kvinder og mænds smag og valg af møbler. Mænd prioriterer altid komforten højest, mens kvinderne har udseendet som første prioritet. Men det lykkes stort set altid for de par, der kommer her, at finde et kompromis uden de helt store uoverensstemmelser!

Møbelstil og job
Der df ikke er sammenhæng mellem valg af møbler og kundernes arbejdsmæssige status.
– Vi oplever, at det samme møbel bliver valgt af både reklamemanden, slagteren, arkitekten og frisøren. Fx den italienske lænestol Camilla har vi solgt til en masse forskellige mennesker. Men til gengæld er der så stor forskel i valg af det stof, som møblet skal betrækkes med. Og der har vi da efterhånden erfaring i, bl.a. udfra kundernes tøjstil, hurtigt at kunne pejle os ind på, om det skal være hvidt, blomstret eller marineblåt.

Kendte designere 
– Det er mit indtryk, at hovedparten af de kunder, vi er i kontakt med, i det store og hele er ligeglade med, hvem der har designet møblerne. Og om de kommer fra Danmark, Italien eller et helt tredie land. Det primære er, at det er funktionelle møbler, der passer til ens privatliv.

Samfundets afsmitning
– I 80’erne var det meget moderne at være single og have karrieren som førsteprioritet. Og det afspejlede sig i High Tech stilen i boligindretningen. Der var simpelthen krom og læder overalt. Nu er det generelt familien og tid til børnene, der er i højsædet og det mærker vi også tydeligt. Flere og flere forbrugere går nemlig op i, at møbelstoffet kan tages af og puttes i vaskemaskinen. Og vi hører ofte spørgsmål som: Kan spisebordet tåle, at der bliver hakket en gaffel i pladen? Og kan man køre med biler på sofabordet?
Kunderne vil altså som sagt hellere betale for, at møblet kan holde til daglig brug, fremfor at det er tegnet af en kendt designer.

Større rum i boligen
– Trenden er helt klart, at man mest går op i indretningen af opholdsstuen. Men stort set alle – uanset om de har børn eller ej – vælger at få et køkken kombineret med stuen. Det lukkede køkken er på vej til at blive afskaffet og trenden i hjemmets opbygning er, at flere og flere rum skal flyde sammen i boligen.

Hjemmets indretning?
– Vi mærker ikke en umiddelbar stor stigning i behovet for professionel totalindretning i de private hjem. Men der er da heldigvis altid en stor del forbrugere, der ønsker hjælp og gode råd fra professionelle indretningsarkitekter og møbelhuse. Og det er ikke, som mange måske tror, udelukkende kunder, der har for travlt til selv at indrette deres hjem, der ønsker hjælp fra os. En del af vores kunder er også familier, hvor børneflokken er flyttet hjemmefra og hjemmet skal nu fungere på en anden måde. Eller man er måske flyttet til et nyt hus og beslutter at kassere ALT og starte på en helt ny boligstil!
– Generelt går danskerne meget op i at indrette deres boliger og bruger derfor en stor del af deres tid på det.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere