Uddannet dekoratør
Glimmer

Uddannet dekoratør

Med bare en lille slat penge og lidt større mængder kreatvitet kan et udtjent gammelt møbel eller en nyerhvervet kommode, der ikke ser ud af meget, pludselig tage form som et pepitaternet tegneserieklenodie, en plysforet 50′ er sag med blank vinyl eller en æstetisk æggebakkeformet gipsskulptur. 

Pepitaternet kommode

Uddannet dekoratør og medindehaver af boligforretningen, Hendes Verden i København. Kommoden har hun beklædt med rød- og hvidternet voksdug. Greb og ben er malet røde. 
– Jeg har ladet mig inspirere af 50’er-køkkener og amerikanske tegneserier. Jeg tror på, at den stil får en renæssance. I det hele taget tern, også gerne kombineret med striber, det er noget man kommer til at se meget. 50’er stilen vinder frem, men det er hele tiden vigtigt at kombinere det med noget fra vores egen tid. Det er der, det bliver sjovt, siger Anne Lassen.

Flot på et børneværelse

Hun ville ikke nødvendigvis have kommoden hjemme hos sig selv.
– Jeg har selv en meget enkel, skandinavisk stil hjemme hos mig. Ikke for mange farver og for meget spræl, men det er også fordi, jeg er miljøskadet og har brug for lidt neutralt, når jeg kommer hjem, ikke for meget at tage stilling til. 
Hun kunne dog sagtens forestille sig kommoden i et køkken eller på et børneværelse. 
– Et køkken er jo oplagt. Den er jo meget glad i sit udtryk og tegneserieinspirationen ville også klæde et børneværelse.

Taknemmeligt materiale
Voksdugmaterialet er meget taknemmeligt at arbejde med, det er nemt at klippe i, det trævler ikke og så er det nemt at gøre rent, siger Anne Lassen, der ikke mener man skal være bange for selv at føre ideer ud i livet.
– Det behøver jo ikke at være noget helt vildt, små detaljer er også fine og er med til at skabe dit eget udtryk.

Langhåret stofrester og kunstskind
En uddannet beklædningsformgiver fra Skolen fra brugskunst. Hun har valgt at ændre på proportionerne.
– Kommoden er helt forkert i proportionerne, så jeg har gjort den noget lettere ved at fjerne benene og sætte hjul på i stedet, og så har jeg hevet grebene af på siden, så den er blevet mere enkel. Hendes valg af materialer er til gengæld anderledes vilde.
– Jeg har fundet et par langhårede stofrester med grønturkise firkanter på kamelfarvet bund, som jeg synes står meget smukt til det bordeauxfarvede kunstskind, og så har jeg valgt nogle andre greb, der passer bedre til den stil, jeg har kastet mig over.

60’er-kommode
Hun karakteriserer selv stilen som 60’er-agtig.
– Jeg ved faktisk ikke, om den er specielt moderne. Jeg er ikke typen, der læser indretnings- og modeblade for at se, hvad der rør sig. Men jeg synes selv, at indretning og arkitektur fra 60’erne er flot. Det der med at sætte det helt enkle sammen med det skæve, det tiltaler mig – og så minder den mig om min egen barndom.
Hun ville dog ikke kunne finde plads til kommoden hjemme hos sig selv.
– Jeg bor på 90 kvadratmeter og har tre børn, så det hele skal være dybt praktisk, men jeg forestiller mig, at den ville passe i et ungt hjem hos nogle småkreative, trendy mennesker, som ikke går for meget op i, at det skal være så praktisk det hele.

Flødeskum i gips
Han uddannet keramiker fra Skolen for Brugskunst og har valgt at beklæde kommoden med gips i nogle smukke bølgede former, som han har fået frem ved hjælp af en skabelon. Kommodens ben er malet med en transparent hvid maling. Grebene på kommoden er skiftet ud og erstattet af greb, der er drejet i porcelæn.

Bløde kurver og flødeskum
Arbejdet med kommoden ligger langt fra det daglige arbejde med hånddrejet porcelænsstel, som han fremstiller i en meget fin og transparent kvalitet. Og så alligevel ikke.
– Det er det samme oplevelsesmættede udtryk, jeg har valgt at arbejde med. Det er den samme bevægelse og svulstighed. Bløde kurver og flødeskum. Arbejdet med service er selvfølgelig helt anderledes detaljeret, men ellers ligger arbejdet med en kop og en kommode ikke så langt fra hinanden. Men de noget større flader giver selvfølgelig et lidt andet grovere udtryk, og arbejdet koncentrerer sig på den måde mere om form end om struktur. Tidsfaktoren er også en anden, når opgaven er en kommode. Normalt arbejder jeg jo med mine ting i op til et år, før jeg ser det færdige resultat. Til kommoden her har jeg brugt 12-14 timers arbejde.
Arbejdet med gips er ikke noget man selv lige ordner hjemme i stuen.
– At trække i gips, som det hedder, er ikke bare noget man lige kaster sig ud i. Det er et håndværk, der tager lang tid at lære. På den måde er gipsen ikke et taknemmeligt materiale, for nybegyndere.

Appellerer til fysisk kontakt
Kommoden er mere skulpturel end den er funktionel.
– Grebene på kommoden skulle egentlig brændes for at de skulle kunne holde til lidt mere, og så er den jo upraktisk, fordi man ikke rigtig kan placere noget oven på kommoden. Men så er den til gengæld lækker og imødekommende at se på, og så appellerer den til fysisk kontakt. Man får absolut lyst til at lade hænderne glide hen over de bølgede former, der godt kunne se kommoden hjemme hos sig.
– Den ville passe godt til mine hvidpigmenterede gulve med hvidmalede hjerter trykt ned i gulvbrædderne. Jeg kan godt lide den lette hvidt-i-hvidt effekt. 

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *