filmstjerne
Uncategorized

filmstjerne

Mange drømmer om et liv som filmstjerne. Også børn og unge, som med en god rolle senere kan gøre skuepilleriet til en seriøs levevej. Nu søger Det Danske Filmstudie nye talenter og de er alle startet som barne- og ungdomsskuespillere. Og ofte er det hele startet som nu. Et filmselskab har søgt efter nye poder, og talenterne har meldt sig.

Filmatisering af dansk hovedværk
Charlotte Sachs Bostrup går i marts måned i gang med at instruere en ny dansk helaftensfilm: ”Familien Gregersen”. Den bygger på Christian Kampmanns populære bøger: Visse Hensyn, Faste Forhold, Rene Linier og Andre Måder, der udkom i 70’erne og i dag står som nogle af dansk litteraturs perleværker. Filmen følger den samme familie i en periode på 20 år med særlig fokus på de fem børn, som i begyndelsen af filmen er fra 13 til 23 år. 

Danmark set fra børnehøjde
Med udgangspunkt i de fem meget forskellige Gregersen-børn fortæller filmen hverdagshistorier fra Danmark i tresserne og halvfjerdserne. Om gamle og nye måder at leve sammen på, om kvindefrigørelse, om politisering af privatlivet, om den seksuelle frigørelse – og om medaljens bagside d.v.s. omkostningerne ved alle forandringerne – og omkostningerne for dem, som ikke kunne eller ville hoppe med på vognen og kaste sig ud i de mange nye muligheder.

Vil du være med?
Optagelserne til filmen starter i marts, men hvem der skal stå foran kameraet er endnu ikke besluttet. For hvem ved, måske gemmer der sig et par talentfulde ynglinge et sted i landet, som netop matcher rollerne. Derfor skal der først castes, og det er her de/I unge aktører har chancen. 
Et personligt brev med et billede er i første omgang alt, der skal til. Derefter vil de billeder og beskrivelser, der passer bedst til rollerne blive kaldt til prøvefilmning i København.
Og så er stenen måske lagt for endnu en barne- eller ungdomsstjerne.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere