tilflyttere
Ikke et datingsite
Modsat mange andre mødesteder på nettet handler det ikke om at finde en kæreste. Singler er naturligvis velkomne, men det er ikke et datingsite, så du skal være på udkig efter nye venner eller bekendtskaber. Måske søger du efter folk, som deler din passion for moderne kunst billeder; måske har I fået en lille efternøler i familien, og det kan betyde, at I har helt nye ønsker til omgangskredsen. Det kan også være I søger reservebedsteforældre eller sportskammerater.
Fælles interesser
Hvis I er tilflyttere, kan en travl hverdag i et nyt område gøre det svært at finde venner, som eksempelvis kan leve op til flere specifikke ønsker på én gang. Søren Holm Thestrup, som er initiativtager til hjemmesiden siger: – Hvordan træffer man eksempelvis en familie med to børn i alderen to til fem, hvor faren interesserer sig for karate og moren for moderne design?
Savnes: Vennesite
Faktisk opstod idéen til hjemmesiden sidste år, da Søren havde taget flycertifikat og gerne ville i kontakt med andre flyve-interesserede familier til fælles flyverferier. Familien havde ikke nogle i den nære vennekreds eller i familien, som delte deres interesser. De søgte derfor efter steder på internettet, men da de lagde en profil ud på forskellige datingsites, fik de kun henvendelser fra singler, som søgte kærester. – Det var ikke lige sagen, da vi er lykkeligt gift, fortæller de. Gennem det sidste halve år, har Søren og hans kone Tina, derfor bygget www.nyevenner.dk op fra helt bunden, så nu skulle der være en chance for, at de finder andre flyve-interesserede.