Reklamefilm
Glimmer

Reklamefilm

Ser du folk på gader og stræder med et videokamera, er det måske fordi de filmer til Slam; Reklamefilm er nu inde i sin 3. uge og tilmeldingerne strømmer ind. Det tegner til at blive en overvældende succes. Folkeskoleklasser, gymnasier og højskoler har taget initiativer til at lave interne konkurrencer forud for Slam. Flere enkeltpersoner og par deltager også i kampen om at få lavet den bedste idé til Toiletsædeproducenten “Pressalit”, latterkursusarrangør “Addfocus” og Transportfirmaet “3×34”. Vinderideen vil blive kåret ved en event i Filmby Århus til oktober og efterfølgende blive produceret.

Tid endnu
De skal spotte fremtidens skæve hoveder og sære eksistenser. Alle kan være med. Grip dit kamera og film din gode ide. Deadline er først om en måned den 24. september. Alle kan deltage i konkurrencen, ung som gammel, mænd og kvinder. Dine filmmæssige kundskaber er måske på et minimum, men det er først og fremmest ideen der vurderes efter. Din ide kan være ligeså oprigtig som en der har lavet fiktionsfilm i årevis. Nogle kommer på en ide og filmer den samme dag, flere resurser behøver man ikke nødvendigvis at kaste ind i projektet.

Mulighed for de ambitiøse
Med slam har du ikke alene chancen for at dyste om kontante præmier på 50.000 kr., men også mulighed for at få din reklamefilmidé genindspillet og vist i reklameblokke på Tv2. De 15 nominerede deltagere bliver inviteret til den storslåede event i Filmby Århus med ledsagere. Her har de mulighed for at møde branchefolk. De 15 udvalgte film vil efter nomineringen blive screenet og sat op på deres hjemmeside med kreditliste. De nominerede film vil efter konkurrencens afholdelse stadig være synlige på hjemmesiden sammen med den færdige reklamefilm. Konkurrencens mål er at profilere de nominerede deltagere mest mulig. Den vindende deltager får mulighed for at følge sin ide til dørs, dvs. følge den videre ideudvikling fra storyboard og casting til produktion og visning.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere