Vis stor respekt
Vis stor respekt for de ægte følelser – giv plads til, at du kan lade dig fylde af dem. Vi gør en masse ikke-følelser til følelser – holdninger, synspunkter og fordomme er gjort til ikke-diskuterbare følelser. For mig at se, fordi vi så ikke behøver tage ansvar for de ting, men gemmer os bag, at de nu er gjort til følelser, der som sagt ikke kan diskuteres. Prøv lige at kigge på følgende sætninger: Jeg føler mig overset. Jeg føler mig forbigået. Jeg føler, du er ligeglad. Jeg føler mig dårligt behandlet. Jeg føler mig ikke respekteret. Ikke noget med følelser at gøre Ingen af de ting har med følelser at gøre. Der er derimod tale om intellektuelle, tankemæssige, bevidste processer. Du kan ikke føle, at du bliver overset, men du kan tænke eller vurdere det. Du kan ikke føle dig dårligt behandlet, men du kan beslutte eller fortolke det som sådan. Sådan er det med en lang række andre begreber, som folk i følelsernes diplomatiske immunitet slår hinanden oven i hovederne med! Der eksisterer faktisk i dag på den måde, hvad jeg vil kalde et følelsestyranni. Eftersom det politisk korrekte længe har været, at følelser bare skal respekteres, så har det selvfølgelig været en fordel med dén taktik. Fotograf Esbjerg Erhvervsfotograf Esbjerg Portrætfotografering i Esbjerg Eventfotografering Esbjerg Reklamefotograf Esbjerg Bryllupsfotograf Esbjerg Esbjerg foto bloggen Din tolkning af verden Tanker og domme bygger på dine egne værdier og overbevisninger – på hvordan du tolker verden og andre mennesker. Det er med andre ord naivt (om end frygteligt fristende for os alle) at give andre mennesker skylden eller ansvaret for dine følelser! Simpelthen fordi du, og ingen som helst andre, er herre over de tanker, der går forud for følelserne. Det virker som om, at nogle følelser i nogle situationer er fuldstændig ”rene” – forstået på den måde, at de vitterlig er, hvad man kan kalde en autentisk og umiddelbar reaktion på livet. Vi kan reagere med frygt på en trussel. Nogle gange kan du forhåbentlig også vågne om morgenen og uden nogen konkret grund bare være glad. Hvis du bliver direkte forulempet, så kan du føle vrede uden nogen forudgående tankeproces. Hvis du oplever et dødsfald, så kan du føle sorg uden forudgående tanker. På samme måde kan du også føle frygt og kærlighed uden videre. Det er altså oplevelser, følelser, der fylder dig uden forudgående tanker som sådan – de kommer indefra og fylder dig ud. Ægte følelser Vis stor respekt for de ”ægte” følelser – giv plads til, at du kan lade dig fylde af dem. Og lær at kende forskel på de ”almindelige” følelser, der kommer ud af personlighedens tanke-amok. |