Hun sagde ja ....
Glimmer

Hun sagde ja ….

Når ja’et er sagt og datoen sat, ja så er det tid til at invitere…

De findes i alle afskygninger. De kulørte kort, der byder til bnryylupsfest. Rosenrøde, i bølget pap, med guldtryk og guirlander. Smagfulde eller rædselsfulde. Alt efter røst. Men bud skal af sted, når bryllupsklokkerne ringer – og gerne seks uger før. 

Hun sagde ja ....

BryllupsInvitationen sætter stilen

Med den frist bliver invitationen tonen, der slår brylluppet an. Skal det være abegilde eller slotsromance? Disco-party eller familiefest? Det gælder om at bestemme sig, inden indbydelserne går ud. En guldpræget tekst på cremefarvet karton lægger op til det helt store champagnegilde, mens en storblomstret crepeversion byder på sommerluft og bare tæer. Måske finder I hurtigt, hvad I søger i stativernes fortrykte kort – nemme og klare til brug – men hvis ikke, ja så handler det jo bare om at være kreativ. 

Egne kreationer hitter

Kravene til smag og originalitet er ikke altid så lette at matche. Derfor griber mange – også folk, der ellers aldrig rører saks og papir – til hobbyknivene og kreerer drømme-invitationerne selv. Med pap, papir, stof, perler, tørrede blomster, glansbilleder og tyl bliver der fiflet rundt om ved spisebordene, så de helt rigtige signaler, kan sendes ud. Måske er udgangspunktet et lækkert foto af brudeparret i silhuet eller to håndfulde kridhvidt sand fra stranden, hvor frieriet fandt sted. Hjemmegjort er velgjort. Næsten altid i hvert fald. Og med det personlige kort viser brudeparret, at der er kælet for detaljen, og at festen for dem er noget ganske ganske særligt. 

dansk brud

Specialsyet elegance ved bryllup

Er fingrene dog ikke skruet så godt sammen, at det kan lønne sig at klippe klistre, eller er gæstelisten så lang, at projektet ville udvikle sig til mere, end hvad tålmodigheden kan bære, kan man også betale sig fra originaliteten. Og få professionel hjælp. På bedste Hollywood vis kan man flere steder i landet bestille specialkreationer lige præcis med den tekst og det look, der ønskes. Her spænder ingen printerfejl eller kuglepensfnidder ben for elegancen, og kortene leveres lige til døren. Rene og velduftende som nyfalden sne. 

Flere artikler:

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere