indretningen
Uncategorized

indretningen

Hvem kunne ikke bruge en god undskyldning for et ekstra cafébesøg i ny og næ. Mangler du inspiration til dit hjem, kan du roligt begynde at udforske din bys caféer. Når man går på café i dag, er det ikke kun kaffen, der er vigtig. Også indretningen er med til at bestemme, om vi føler os godt tilpas. De fleste caféer er indrettet med omhu, og mange af dem er indrettet med møbler og udsmykning, der sagtens kan bruges i derhjemme. Vi har fundet tre caféer, Azhiba, Kavva og Mango, der er vidt forskellige at opholde sig på. 

Azhiba – betyder ’fantastisk’ 
Grundtanken bag indretningen af Azhiba er, at caféen skal ånde ro, rum, luft, funktionalitet og rene linier. Caféen er inspireret af Italien og indrettet med møbler i eksklusive naturmaterialer som læder, sten og træ. Naturmaterialerne og farverne har ejer Christina Witzke valgt ud fra deres indvirkning på den mentale tilstand. Jordfarverne er gode til at skabe ro. På azhiba hænger der tekstiler ned fra væggen med lysstofrør bagved – så udsmykningen fungerer som lamper. 

Fotograf Kolding
Erhvervsfotograf Kolding
Portrætfotograf Kolding
Eventfotograf Kolding
Bryllupsfotograf Kolding
Reklamefotograf Kolding


Efterlign stilen!
Stilen fra Azhiba kan efterlignes ved at tage udgangspunkt i de materialer og farveskalaer, vi kender fra naturen. Tag selvfølgelig også familiens personligheder med på råd, når farverne skal vælges. Stilen kan for eksempel suppleres med afrikanske træfigurer og skåle.

På Kavva føler du dig hjemme
Indretningen på Kavva er skabt ud fra det princip, at alle skal kunne føle sig hjemme i en afslappet atmosfære. Stilen på Kavva minder om den franskromantiske bondestil. Her er afsyrede borde, klinker på gulvet, rå pudsede mure, gamle glaspendler i loftet, og på væggene hænger plakater fra 1930’erne og 1950’erne. 

Stilen er nem at efterligne
Er du til sølvkandelabere og blomstrede vattæpper, er stilen på Kavva den helt rigtige at blive inspireret af. Vil du skabe stilen, skal du tænke på at finde hyggelige ting med historie. Farverne bør være antikke og bløde. 

Bland nyt og gammelt
Stilen gør, at man er i stand til at blande nyt og gammelt, uden at det virker forkert. Der er både plads til mormors antikke arvestykke og det nye rustikke stentøjsservice. Det gør det rart og nemt at have med at gøre, og det kan alt sammen lade sig gøre for få penge. 

Café Mango 
Arkitekt og indretningsarkitekt Ole Rasmussen, ejer af café Mango har selv bygget og designet møblerne. Indretningen på caféen er holdt i bløde hvide og brune farver. Farverne har Ole Rasmussen valgt for at undgå uro på væggene. Der er ingen kunst på væggene i Mango. I stedet er møblerne og den smukke vindeltrappe nogle af fixpunkterne i caféen. 

Belysning gør underværker
Når du skal indrette et hjem, er belysningen det vigtigste. Hvis belysningen ikke er ordentlig, kan den ødelægge selv den mest tjekkede indretning.
Det er en god idé at anskaffe lysdæmpere, så belysningen kan justeres afhængigt af årstid og stemning.

Lav stilen
Skal stilen efterlignes, bør du have tid til at gå og finde ting, som matcher hinanden. Pas på med at få presset for meget sammen, hvis stilen skal virke gennemført. Det behøver ikke være dyrt at indrette sit hjem som Mango, man kan nøjes med nogle få eksklusive ting og resten kan findes til billige penge. 

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere