pædagogisk facon
Begrebet ‘en fase’, fik en helt ny betydning dengang jeg blev mor. Alt kan forklares med en fase, når det kommer til børn. Hvad pokker skal det egentlig betyde.. Well, det betyder i hvert fald, at man i perioder får byttet sit englebarn ud med en lille djævel. En der nægter at spise, kaster med alt den kommer i nærheden af, skriger på de mest ubelejlige tidspunkter, nægter at sove, pylrer, you name it – ‘det er bare en fase’…
Vi er godt inde i en fase lige nu. Det har vi været i en måned (indsæt selv skræmt emoji), og det er absolut en af de mest sejlivet faser vi har været ude for. Lisa, hun vil ikke have jeg forlader hende, naturligvis. Men, at aflevere hende i vuggestue, det er alt andet en lutter lagkage. Det er dagen absolutte lavpunkt, for det slår aldrig fejl. Hun kommer glad ind, får tøjet af og lige pludselig kalder hun og klamrer sig til mig.
10 gode råd før du vælger din bryllupsfotograf
Åh for pokker, hvor er det ikke sjovt at hive hende af mig og sige farvel mens barnet går i opløsning. Omvendt, så når jeg kun lige ud af døren, så er hun igen glad og tilfreds, og når jeg kommer og henter, så er beskeden altid den samme, nemlig at hun har haft en dejlig dag.
Det at gå ved siden af mig, det kan heller ikke lade sig gøre. Der går max 2 minutter, så vil hun op. Ikke op i klapvognen, men op til mig. Vi er blevet rådet til ikke at føje hende på det punkt, både for hendes og min skyld, og det går ok.
Turen til bussen tager lige 10 minutter ekstra, eftersom at jeg skal forklare om og om igen, på min aller mest pædagogiske facon, at man enten må gå selv, eller sidde med numsen i klapvognen.
Hun er en utrolig dejlig pige hende mugge, men den her fase, den må gerne slutte inden lillesøster ankommer. Jeg mindes at faserne kommer og går som vinden blæser, mens de er helt små
