Kærlighed, glæde, bekymring, afmagt, frustration
Svaret er naturligvis indlysende – selvfølgelig synes jeg, at det er det hele værd at blive forældre! Ellers ville jeg nok på rekord tid, blive ret upopulær i mommy-bloggerland.
Men forleden dag, der sad jeg og snakkede med Mugge. Som jeg fik slået fast i går, så er vi inde i en fase herhjemme, og vi kom derfor til at snakke om, hvad det egentlig er der gør, at man trods umulige unger (sagt med et glimt i øjet) alligevel synes det er helt fantastisk at være blevet forældre? Er det kun de gode stunder? For lad os være ærlige, ikke alle stunder er lige til at tage et billede af og hænge op på væggen, vel? De der helt umulige dage, hvor intet er godt nok, og man mest af alt har lyst til at rive håret ud af hovedet og kaste håndklædet i ringet, de dage kender vi jo godt. Eller de dage hvor man ingen søvn har fået! Det er heller ikke dét jeg ønsker at mindes, eller opleve igen.
De gode stunder, med smil, kys og leg, de er til gengæld helt igennem fantastiske! Men faktisk kom vi frem til, at det ikke handlede om, at de gode stunder bare opvejer de knapt så idylliske. Det handler faktisk mere om, at man for første gang i livet, føler sig ‘i live’ sådan for alvor.
Der er sjældent plads til tidsfordriv. Til gengæld er hverdagen fyldt med stunder, som vækker de vildeste følelser i en. Kærlighed, glæde, bekymring, afmagt, frustration – alle følelser har fået en ny dimension. Jeg føler mig i live, jeg føler endnu mere end nogensinde før, at jeg har noget at leve for.
Det er det hele værd, og helt fantastisk at være mor, også selvom det ikke altid er en fest!