Danse
Så alene er jeg heldigvis ikke, så jeg skal nok lade være med at brokke mig så meget. Men, jeg er alene. Det er jeg fordi at udover at HC arbejder, så læser han også en kandidat på CBS. Hvis i selv har læst, eller læser, så kender i nok April kurser? Det er djævlens værk, når det betyder at arbejdsugen lige bliver forlænget med 2 dage, og mandag til kl 23…. Alt ære og respekt for at han kan! Men for pokker, hvor det bare ikk føles helt som weekend. Om ikke andet, så holder jeg jo fri med vores lille, store pige! Det er i virkeligheden nok værre for hende at holde fri med mig.. “Mor vil meget gerne lige sidde ned”, “Danse siger du? Hvad med at tage en lur sammen skat?” Mor, er lidt langsom i optrækket, indrømmet!
Nu er jeg jo ikke helt ved vejs ende, men der er alligevel markant forskel på de to graviditeter, jeg har haft fornøjelsen af at opleve.
Første gang var en nem graviditet. Jeg havde det godt, arbejdede, spiste og døjede primært med kvalme i form af køresyge.
Bryllupsfotograf i Brønderslev
I denne graviditet har jeg jo ikke arbejdet, jeg har til gengæld været hårdt ramt af kvalme med opkast og hele baduljen. Jeg fik hurtigt bækkensmerter og problemer med at gå. Det var lidt et chok, når jeg var den der ‘så hårdt er det altså ikke at være gravid-type’ sidste gang 😉 Gu fanden er det hårdt, og vi er helt berretiget til at brokke os, det har jeg indset.
Med Lisa, der var det hårdeste faktisk 3. trimester. I og med at hun lå med numsen nedad, så trak hun ikke ret langt ned i bækkenet. Det gør faktisk virkelig ondt at have et babyhoved oppe i ribbenene, hele dagen lang. Nogle dage kunne jeg ikke sidde, kun ligge eller stå, og ikke engang det var rart.. Det er nok den største forskel på UK og almindelig fødsel. Ikke at jeg kan udtale mig om en almindelig fødsel, det har jeg endnu til gode, men indtil videre vender hun den rigtige vej – og det kan altså mærkes! Jeg kan trække vejret! OG sidde i sofaen 😉
Tilgengæld har jeg stiftet bekendtskab med kvalme i 3. trimester nu her denne gang..
Jeg har også prøvet at have en foranliggende moderkage, hvilket betyder at babyen sparker i den, i stedet for på maveskindet, så jeg mærkede ikke Lisa nær så meget som jeg mærker Vega. Første gang hun sparkede nok til at jeg var sikker, det var efter uge 20.. Måske 22+. Lisa? Hun har buldret rundt siden uge 16!
Det eneste punkt, hvor mine graviditeter minder om hinanden, det er i forhold til vægtøgning. Jeg har taget næsten 10 kg på hurtigt begge gange, og så tabt mig, og så begyndt at tage på igen.. Sidste uge kunne jeg skrive at jeg havde taget 11 kg på? Hm, knapt så meget. Vejer mig kun om lørdagen, og denne lørdag, der var jeg altså tilbage på 10 kg. Pisse irriterende, men man kan jo håbe det ikke påvirker amningen denne gang.
