det koldere skær
Kaldenderårets første efterårsmåned har indtrådt scenen, og efterårets sprøde nedfaldne løv, de kuldeskærende briser og det koldere skær bliver snart hverdagskost. Snart er bare ben passé.
Heldigvis har vi de senere år været heldige med sensommeren, der har vist sig ikke at ville give slip på ’sommer-feels’, solskin og årets sidste dukkert i det brusende hav.
Dette år bliver en anderledes september for mit vedkommende. Den første hvor jeg ikke længere bor i Danmarks vante rammer. Den første september, hvor jeg får lov til at udfolde mig fagligt i en praktik. Bo intensivt med fabelagtige tøser. Slippe for at lave mad. Der er så mange ting, som slet ikke er som de plejer denne måned, og jeg tænker det bliver sundt for mig at prøve.
Hvad skal jeg lave i september måned?
♡ Jeg skal først og fremmest falde til i rollen som praktikant i udlandet. Det tager lidt længere tid end beregnet, men mon ikke denne måned bliver tidspunktet, hvor alt begynder at gå op i en højere enhed?
♡ Jeg skal ind og se Harry Potter and The Cursed Child – parts one and two i Palace Theatre! Det kan godt være at The Lion King var en stor oplevelse, men jeg tror at denne bestemt kommer til at toppe den. Undskyld Disney.
♡ Derudover skal jeg faktisk også ind og se musicalen Wicked med nogle fra mit hostel. Har intet forhold til The Wizard of Oz, så jeg er spændt på at se, hvad showet går ud på.
♡ Jeg har planer om at færdiglæse Niksen, da jeg ikke nåede det, forinden afrejse mod Storbritanniens hovedsæde. Derudover er jeg begyndt at lytte til lydbøger, og er i gang med Papmachéreglen, og påtænker at finde en anden let sag at gå i gang med efterfølgende. Hvad det bliver, det vides dog ikke endnu.
♡ Jeg skal udforske Hampstead Heath, som ligger i nærheden af hvor jeg bor i London. Det er en kæmpe park med en af de bedste udsigter over London.
♡ På seightseeing af en art. Mangler stadig at få set London Bridge, kigge nærmere på Big Ben, Parlamentet og Buckingham Palace. Påtænker også et smut forbi Sherlock Holmes’ hjem på Baker Street, og måske forbi King’s Cross station, når jeg alligevel er i gang.
♡ Så håber jeg også at tage et smut forbi Royal Botanic Gardens Kew. Det ser virkelig smukt ud, og hvis der er noget jeg er begyndt at elske med årene, så er det naturens skønhed i form af blomster, træer og planter generelt. Desuden er stedet en del af UNESCOs verdensarvsliste.
♡ Jeg skal lytte til Taylor Swift. Hun er endelig tilbage med nyt materiale. Ved første lyst af Look What You Made Me Do, blev jeg temmelig skuffet over, hvor anderledes hendes lyd er. Nu er jeg hooked! Specielt på Ready For It?
https://haandvaerkeret.blogspot.com
https://indretning-og-design.blogspot.com
https://innovation-artikler.blogspot.com
https://inventar-snedker.blogspot.com
Hvordan gik planerne for august måned?
Jeg fik spist en ufattelig god brunch hos Fars Dreng med god veninde. Jeg fik spist en masse vegetarisk mad, og arbejdet hårdt i NETTO.
Af bøger fik jeg læst Jernkongen, Den sommer alting ændrede sig, Vi andre bor her bare, En sidste ferie og Bossman. En måned hvor jeg slugte bøger råt, og endelig begyndte at bevæge mig ud i lydbøgernes verden. Desværre nåede jeg ikke at blive færdig med Niksen, så den har jeg planer om at læse færdig denne måned, som beskrevet ovenfor.
Jeg fik besøgt min familie på Fyn, og sagt farvel for nu. Eventyret i London er startet rigtig godt, og jeg glæder mig bestemt til, at se hvordan det hele udfolder sig.