Perfekt samtalested
Uncategorized

Perfekt samtalested

De fleste kvinder går på café. De fleste kvinder går endda meget på cafe. For at drikke kaffe med veninderne, for at spise en hurtig frokost med kæresten eller et let aftenmåltid med familien. Nogle kommer der helst i selskab med andre, enkelte nyder at sidde der alene og bare læse dagens aviser eller studere livet på gaden udenfor. Fælles for de fleste kvinder er dog, at de bruger caféerne til noget af det kvinder bedst kan lide; at dyrke den gode samtale.

Perfekt samtalested
Man skulle tro, at dette var tanken, da man for nylig indrettede det nyåbnede sted C-Lounge i København; at skabe de perfekte rammer for den gode samtale. De to etagers smagfuldt indrettede rum indbyder nærmest til samtalefordybelse med hvid dug på bordene, spændende kunst på væggene og skønne antikke barokstole, hvori man kan sidde og nyde den dæmpede musik, der flyder fra højtalerne.

https://www.voresstoredag.net/bryllup-i-oekologiens-have-i-odder/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-i-sdr-bork-forsamlingshus/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-skelby-forsamlingslokale/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-i-zen-garden-vestsjaelland/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-klithuset-dronningmoelle/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-mollerupgaard-ved-aarhus/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-munkebjerg-hotel/
https://www.voresstoredag.net/bryllup-oedemark-gods-og-vielse-i-boeslunde-kirke-syd-for-slagelse/


Den franske atmosfære
Indehaveren Said Laouir stammer oprindelig fra Frankrig og franskmænd kan, ud over noget med mad, noget med stemninger og atmosfærer. Stemningen på C-Lounge kan nærmest betegnes som kosmopolitiansk og atmosfæren emmer langt væk af kvalitet. Kvalitet i indretningen. Kvalitet i råvarerne. Og ikke mindst kvalitet i betjeningen. Her skal gæsterne forkæles udover det sædvanlige – det er der ingen tvivl om. Tag blot et view i menukortet og forsøg at vælge mellem de mange fristelser med spændende navne som ’Et glimt af Mount Everest’ ’Delikate fund fra de grønne enge’ eller ’En fransk version af en italiensk hemmelighed’. Retterne er ikke kæmpe store aftenmåltider, men der imod en form for tapas, der kan deles med samtalepartneren for på denne måde at nå bredere rundt i menukortet og samtidig give sig god tid til at nyde maden og samtalen. 

Over niveau
Priserne er helt klart en anelse over det generelle café-niveau i København – men det er C-Lounge også; uforpligtende café-stemning med et touch af ekstra elegance, usædvanlig god betjening og et menukort, der indbyder til at besøge stedet igen og igen. Så uanset om den gode samtale skal udveksles med din veninde, din mor, din kæreste eller er af ren professionel karakter, findes rammerne for det i C-Lounge, fordi omgivelserne, måltidet og servicen hér går op i en højere enhed.

Blog om mode, billeder, kunst, mad og meget mere